Vild adventure i Ecuador og dyreliv på Galapagos

Sydamerika

Galapagos Islands & Ecuador

15 dage / februar til november

Oplev det bedste af Ecuador og Galapagos på en eventyrlig grupperejse fyldt med natur, kultur og fællesskab. I dykker ned i Ecuadors farverige kultur, trekker ved vulkaner og mærker stemningen i Andesbjergene. På Galapagos venter snorkling, ø-hop og mødet med det enestående dyreliv, man kun finder her. I Tena i Amazonas udforsker I junglen, vandrer i regnskoven og rafter på vilde floder. En erfaren lokal guide sørger for, at I kommer tæt på både mennesker, landskaber og livet under overfladen.


Mødested: Quito, Ecuador


Book rejse
Fra
DKK 18.490


Udforsk rute
og indkvartering
Klik her



Velkommen til Baltra Island
Velkommen til Baltra Island 
Rafting på Jatunyacu floden
Rafting på Jatunyacu floden 
Kæmpe skildpadder på Galapagos
Kæmpe skildpadder på Galapagos 
Sightseeing i Quito
Sightseeing i Quito 
Oplev dyrelivet i junglen
Oplev dyrelivet i junglen 
I Darwins fodspor på Galapagos
I Darwins fodspor på Galapagos 
Quilotoa krateret Ecuador
Quilotoa krateret Ecuador  
Smukke bygninger i Quito
Smukke bygninger i Quito 
Havleguan på Galapagos
Havleguan på Galapagos 
Helt tæt på søløverne
Helt tæt på søløverne 
Vandfald ved Amazonas
Vandfald ved Amazonas 
Vulkanvandring på Galapagos
Vulkanvandring på Galapagos 
Bungy Jump i Banos
Bungy Jump i Banos 
Foldbold med lokale i junglen
Foldbold med lokale i junglen 
Sejltur på Galapagos
Sejltur på Galapagos 
At the End of the World
At the End of the World  
På broen ved Banos
På broen ved Banos 
Hyggelig bar på Galapagos
Hyggelig bar på Galapagos 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

I ankommer til Ecuadors højland, hvor I bliver budt velkommen af jeres lokale guide. Rejsen starter i stemningsfulde Quito – omgivet af Andesbjergene. (A)

Dag 2

I udforsker Quitos historiske centrum og besøger Ækvatorlinjen, hvor I bogstaveligt talt står med ét ben på hver side af verden. (M)

Dag 3

Eventyret fortsætter til Galapagos, hvor I lander på Baltra og kører til Santa Cruz. Her venter kæmpeskildpadder og ø-liv. (M,F,A)

Dag 4

Dagen starter med en tur til den idylliske Tortuga Bay – en af Galapagos’ smukkeste strande. Resten af dagen er til fri disposition. (M,F,A)

Dag 5

I sejler til Isabela Island, snorkler ved Tintoreras med mulighed for at se søløver, revhajer og havskildpadder. Dagen rundes af med solnedgang ved Flamingo-lagunen. (M)

Dag 6

I vandrer til Sierra Negra-vulkanens imponerende krater og nyder eftermiddagen ved lagunen Concha de Perla – perfekt til en dukkert eller afslapning. (M,F)

Dag 7

Formiddagen er fri til egne oplevelser, inden I sejler tilbage til Santa Cruz og nyder aftenen sammen i hyggelige omgivelser. (M)

Dag 8

I siger farvel til Galapagos og flyver tilbage til fastlandet, hvor Quito byder jer velkommen igen. (M)

Dag 9

I sætter kurs mod Baños, en hyggelig by kendt for vandfald, varme kilder og sjove vandaktiviteter. På vejen til Baños stopper I ved Quilotoa-krateret, hvor I kan opleve den turkisgrønne sø, der ligger midt i et vulkankrater (M)

Dag 10

Dagen byder på smuk natur og fede oplevelser: ”gyngen for enden af verden”, hike helt tæt på Diablo-vandfaldet, udsigt til brusende vandfald og mulighed for canyoning, ziplining, klatring eller salsa. (M)

Dag 11

En fridag i Baños giver jer mulighed for at koble af, nyde spa, tage på vandretur, køre på mountainbike eller gå på opdagelse i byen – valget er jeres. (M)

Dag 12

I fortsætter rejsen mod Tena i Amazonas-regionen med stop undervejs hos lokale håndværkere. (M)

Dag 13

I tager på junglehike gennem frodig regnskov til Gran Canyon. Resten af dagen har I til at nyde roen i de grønne omgivelser. (M,F,A)

Dag 14

Rafting på Amazonasflodens brusende vand er et af rejsens højdepunkter. Efterfølgende venter en hyggelig frokost ved flodbredden, inden turen går tilbage til Quito. (M,F)

Dag 15

Rejsen lakker mod enden, og I tager afsked med Ecuador – fyldt med minder om ø-eventyr, dyreliv, vulkaner og jungle. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor


Rundrejse uge 1: Quito, Galapagos og masser af dyreliv

Eventyret begynder i Ecuadors hovedstad Quito, hvor I lander midt i Andesbjergenes dramatiske landskab. Her har I tid til at lande, lære hinanden at kende og opleve byens historiske charme og den ikoniske Ækvatorlinje, hvor I står med ét ben på hver side af verden. Herefter går turen til Galapagosøerne – et af verdens mest unikke naturområder. I starter på Santa Cruz med besøg hos kæmpeskildpadderne og Charles Darwin Research Center. I nyder stranden og det klare vand ved Tortuga Bay med tid til at koble af, før I sejler videre til Isabela Island.

Her venter snorkling i verdensklasse, og er I heldige, ser I søløver, revhajer og havskildpadder ved Tintoreras, flamingoer i lavvandede laguner og en smuk solnedgang på stranden. I trekker til Sierra Negra-vulkanens kæmpe krater og besøger lagunen Concha de Perla, hvor I kan svømme eller bare nyde roen. Ugen rundes af med afslapning på Isabela og sejltur tilbage til Santa Cruz.

Rundrejse uge 2: Andesbjergene, Quilotoa og Amazonas

I flyver retur og sætter kurs mod Baños, en hyggelig by kendt for vandfald, varme kilder og sjove vandaktiviteter. På vejen til Baños stopper I ved Quilotoa-krateret, hvor I kan opleve den betagende turkisgrønne sø, der ligger midt i et gammelt vulkankrater højt oppe i Andesbjergene. I Baños venter vandfald, udsigtspunkter og action. I svinger jer måske ud fra "The Swing at the End of the World", vandrer ved Pailón del Diablo og kan prøve kræfter med ziplining, klatring, salsa eller bare slappe af. Efter en dag på egne ben i Baños går turen videre til Amazonasbyen Tena. 

Undervejs stopper I ved lokale værksteder, hvor I kan købe souvenirs. I bor i frodig regnskov og tager på trek til Gran Canyon gennem tæt jungle og langs floder. En af rejsens højdepunkter venter til sidst: rafting på Amazonasflodens vilde vand. I spiser frokost ved flodbredden, inden I returnerer til Quito for jeres sidste aften sammen. Rejsen slutter med bagagen fuld af oplevelser – fra vulkaner og jungle til unikt dyreliv og fællesskab på tværs af vidt forskellige landskaber.

Vi oplevede SÅ meget. Jeg var specielt vild med dagene i Amazonas og på Galapagos. Dyrelivet og naturen var helt unik og der var som at være i en anden verden.
- Anja


 

Hvad er inkluderet - Galapagos Islands & Ecuador

 

  • Indkvartering alle nætter
  • 9 nætter på hotel med pool
  • 5 nætter på hotel
  • 14 x morgenmad
  • 5 x frokost
  • 4 x aftensmad
  • Byrundtur i Quito
  • Besøg domkirken ”La Basilica”
  • Gåtur i den gamle bydel af Quito
  • Besøg ved ækvator "Mitad del Mundo"
  • Nyd udsigten til de storslåede Andesbjerge
  • Besøg vulkansøen Quilotoa
  • 2 dages jungletur ved Amazonas
  • Trek til Gran Canyon of Mondayacu
  • Lær om junglens helende planter
  • Chokolade-workshop
  • Rafting på Jatunyacu-floden
  • Oplev dyrelivet i junglen
  • Oplev de unikke Galapagos-øer
  • Spot søløver, havleguaner, havskildpadder, revhajer, flamingoer, pelikaner, blåfodede suler m.fl. 

 

  • Kom helt tæt på kæmpeskildpadderne i højlandet
  • Gåtur til den smukke strand Tortuga Bay Beach
  • Ophold i Santa Cruz
  • Speedbådstur til Isabela Island
  • Ophold på Isabela Island
  • Besøg Darwin Research Center
  • Trek til Sierra Negra-vulkankrateret
  • Oplev den hyggelige havneby Puerto Ayora 
  • Besøg flamingo-lagunen
  • Guidens "hidden treasure"

 

  • Snorkeltur med mulighed for at spotte søløver
  • Lån af snorkeludstyr
  • Besøg på et rehabiliteringscenter for amazonas' dyreliv
  • Udflugt til vandfald og "Swing at the End of the World" i Baños
  • Besøg Tree House og Bellavista Mirador i Baños
  • Trek til Pailon del Diablo
  • Flybillet Quito – Galapagos-øerne
  • Flybillet Galapagos-øerne – Quito
  • Privat bus Quito – Baños
  • Privat bus Baños – Quito 

 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)

 

  • 24-timers nødtelefon
  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)

 

  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende
  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Rejsebevis

 

  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Donation af 10 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet t/r Quito
  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge

 

  • Visum og vaccinationer

 

  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 


 *Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris. De viste hoteller er vejledende, og kan udskiftes med andet i samme kategori.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.




Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst og afrejse: Mariscal Sucre lufthavn (Quito, UIO)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til hotel i Quito, det tager ca. 45 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Quito. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på hotel i Quito. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

Indkvartering

14 overnatninger på hotel.
På hotellerne deler du værelse med 2-4 personer fra gruppen.

Flere af hotellerne har swimmingpool. 

Mad & drikke

Når du rejser til Ecuador med Adventuredk, kan du glæde dig til en kulinarisk rejse fyldt med smagsoplevelser. Landets madkultur afspejler den varierede natur og stolte traditioner, som gør Ecuador helt unik. Fra frisk fisk og skaldyr ved kysten til fyldige, varme retter i højlandet – der er altid noget nyt at prøve.

Morgenmaden på vores rejser består typisk af en latinamerikansk version af en continental breakfast. Du kan se frem til friskbagt brød med smør og marmelade, æg, frisk frugt og varme drikke som kaffe og te – ofte suppleret med juice. Af og til inkluderer morgenmaden også ost og lidt pålæg for ekstra variation. Hvis dagens program starter tidligt, får du en praktisk "box breakfast", som du kan tage med på farten. Udvalget varierer lidt fra sted til sted, hvilket betyder, at der altid er mulighed for at opleve nye lokale specialiteter.

Ecuadors køkken er præget af enkle, men smagfulde retter, lavet af friske lokale råvarer. Måltiderne er ofte en social begivenhed, hvor familie og venner samles. Retterne varierer meget afhængigt af regionen, hvilket gør det spændende at udforske de forskellige områder af landet.

Ved kysten dominerer fisk og skaldyr, ofte serveret i friske og lette retter. I højlandet er maden mere fyldig, med ingredienser som kartofler, majs og møre kødstykker. I Amazonas-regionen finder du eksotiske frugter, grøntsager og unikke smagsoplevelser.

For at få den bedste oplevelse med maden i Ecuador, er det vigtigt at være opmærksom på hygiejnen. Drik altid flaskevand, også når du børster tænder, og undgå isterninger, medmindre du er sikker på, at de er lavet af rent vand. Vær forsigtig med rå fødevarer, medmindre de er tilberedt på et sikkert sted.

Retter du bør prøve:

  • Encebollado – fiskesuppe med yucca, løg og lime, ofte spist som morgenmad
  • Llapingachos – kartoffelpandekager fyldt med ost, ofte serveret med chorizo og peanut sauce
  • Seco de Pollo – langsomt braiseret kylling i krydret sauce med øl eller chicha
  • Ceviche – frisk fisk eller skaldyr marineret i lime- eller citronsaft, serveret med popcorn eller sprøde bananchips.
  • Cuy Asado – stegt marsvin, en lokal delikatesse, ofte serveret med kartofler og majspandekager.

Drikkevarer du bør prøve:

  • Canelazo – varm drink med aguardiente, kanel, sukker og lime, perfekt i højlandet
  • Colada Morada – sød, krydret drik lavet af bær, majsmel og krydderier
  • Aguardiente – stærk spiritus baseret på sukkerrør
  • Café Pasado – traditionel friskbrygget kaffe fra Andesbjergene.
  • Pilsener – populært lokalt ølmærke, perfekt til et måltid ved kysten.

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.

Visum

Ecuador: 90 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse. Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Galapagos - Ved indrejse til Galapagos skal du medbringe kontant, 230 USD i entre til nationalparken.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 2-3 stk.)
  • Bukser (ca. 2-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko eller sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj på hotellerne.Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, ect.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Særligt til denne rejse:

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Ekstra snorkelture på Galapagos fra ca. 80-150 USD
  • Bungyjump Baños fra ca. 35 USD
  • Tubing fra ca. 25 USD
  • Svævebane i Quito fra ca. 20 USD
  • Muldyr på Quilotoa ca. 10 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Nationalpark skat

Ved ankomst til Galapagos skal du betale nationalpark skat samt Ingala skat fra ca. 240 USD. Ved ankomst til Isabela øen skal du betale ankomst skat 10 USD. Det skal betales kontant i USD. 

Kombinér dine eventyr med Adventuredk

Vil du rejse i mere end 2–8 uger? Hos Adventuredk kan du nemt kombinere flere grupperejser og få et langt og sammenhængende rejseeventyr.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke destinationer der kan kombineres. Under hver rejse vises mulige kombinationer – både i kalenderen og under tider og priser.

Vælger du en kombination, hjælper vi dig med flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du kan flyve mellem rejsemålene.

Er der dage mellem rejserne, står vi klar med tips til overnatning, oplevelser og transport. Har du brug for personlig rådgivning, så skriv til os på info@adventuredk.dk – vi hjælper dig gerne med at planlægge dit livs eventyr!


Denne Youtube-video er blokeret, da statistik-cookies er blevet fravalgt.

Denne hjemmeside benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Vimeo videoer

vuid - 2 år

Anvendes af Vimeo til at indsamle statistik om, hvordan brugeren bruger videoen.

player - 1 år

Gemmer brugerens præferencer som f.eks. lydstyrke.

Vimeo - Cloudflare

__cf_bm - 30 min.

Bruges til at identificere bots og beskytte mod ondsindet trafik.

_cfuvid - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at skelne mellem besøgende bag samme IP-adresse for rate-limiting.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.