Dag 1
Eventyret starter i Auckland, hvor I møder jeres lokale guide og får en introduktion til rejsen. Resten af dagen er perfekt til at slappe af og lære hinanden at kende.
Dag 2
Rejsen begynder ved den rå og vilde kyst ved Piha Beach. Her kan I tage en forfriskende dukkert og gå den populære Waterfall Walk, der fører jer til det imponerende Kitekite-vandfald. Om aftenen nyder I en fælles middag på en lokal restaurant og får tid til at slappe af efter dagens oplevelser.. (M,A)
Dag 3
Turen går til Coromandel Peninsula, hvor I ankommer til kystbyen Hahei. Her er tid til at slappe af og nyde de smukke omgivelser. (M)
Dag 4
Vandretur til ikoniske Cathedral Cove, hvor rå klippeformationer og krystalklart vand venter. Hvis tidevandet tillader det, kan I grave jeres egen naturlige spa direkte i sandet på Hot Water Beach. (M)
Dag 5
Rejsen fortsætter med et stop i det ikoniske Hobbiton Movie Set. Ved ankomst til Waitomo besøger I de fascinerende Spellbound-grotter, kendt for deres tusindvis af glowworms, der lyser mørket op som en underjordisk stjernehimmel. Det er en magisk oplevelse, der næsten føles uvirkelig. (M)
Dag 6
Start dagen med en gåtur i Waitomo Valley. Der er mulighed for Black Water Rafting, inden turen går mod Rotorua. (M)
Dag 7
I starter med at zipline gennem trætoppene og kaste jer ud i white water rafting på den vilde Kaituna River. Om aftenen får I et unikt indblik i Maori-kulturen med bush walk og traditionel hangi-middag. (M,A)
Dag 8
I går en tur i den dampende Waimangu Valley og slutter af med et stop i de varme kilder ved Kerosene Creek. Dagen ender i Taupo, hvor I har tid til at udforske byen. (M)
Dag 9
I snører vandreskoene og tager på Tongariro Alpine Crossing – en af New Zealands mest ikoniske ruter. Det bliver en vild og udfordrende dag i dramatisk vulkanlandskab. (M)
Dag 10
Transfer gennem landskaber fra Lord of the Rings til New Zealands hovedstad, Wellington. Fritid til at udforske byen på egen hånd. (M)
Dag 11
I går på opdagelse i Wellington med jeres lokale guide og besøger Te Papa – New Zealands spændende nationalmuseum fyldt med kultur, historie og interaktive udstillinger. (M)
Dag 12
I hopper på færgen til Sydøen og nyder en vildt smuk sejltur gennem Marlborough Sound. Turen fortsætter til Abel Tasman Nationalpark, hvor I slutter dagen af med BBQ i afslappede grønne omgivelser. (M,A)
Dag 13-14
Fridage i Abel Tasman – perfekt til kajak langs kysten, hikes i grøn natur, strandliv eller bare afslapning i solen. (M)
Dag 15
I cruiser gennem Buller Gorge, hvor regnskov og klipper omkranser floden – en af de smukkeste strækninger på Sydøen. Fremme i Westport kan I vælge at surfe. (M)
Dag 16
I fortsætter langs kysten til Franz Josef med stop ved Pancake Rocks og byen Hokitika. (M)
Dag 17
Glacier Valley Walk ved Franz Josef-gletsjeren – og mulighed for heli-hike på isen, hvis I vil tage det til næste niveau. (M)
Dag 18
I kører ned langs vestkysten over Haast Pass og ind i den vilde natur i Mt Aspiring Nationalpark. Undervejs stopper I ved Thunder Creek Falls og de krystalklare Blue Pools. I Wanaka kan I tage det klassiske billede af det berømte Wanaka Tree. (M)
Dag 19
Fridag i Wanaka – prøv paddleboard, hike Roy’s Peak eller slap af med udsigt til sø og bjerge. (M)
Dag 20
Kort køretur til Queenstown – New Zealands adventure-hovedstad. I stopper ved det ikoniske Cardrona Hotel og den gamle guldgraverby Arrowtown. Jeres guide viser jer rundt i Queenstown inkl. Time Tripper-oplevelsen. Om aftenen spiser I middag sammen. (M,A)
Dag 21
I suser afsted i jetboat med op til 95 km/t over Lake Wakatipu og videre ind på Kawarau- og Shotover-floderne. Der er 360° spins, fart og vilde views hele vejen. I tager gondolen 400 meter op over Queenstown og nyder udsigten over byen. (M)
Dag 22-23
To fridage i Queenstown. Tag på eventyr til Milford Sound eller kast dig ud i bungy jump, skydiving, mountainbike eller andre vilde aktiviteter. (M)
Dag 24
I dag går turen til det smukke Mt. Cook-område, hvor I skal vandre ad Hooker Valley Track og nyde udsigten til New Zealands højeste bjerg. (M)
Dag 25
I vandrer til Mt. John og nyder udsigten over Mackenzie-sletterne. Senere venter stjerner og planeter i Dark Sky Experience, før dagen rundes af med et besøg ved Church of the Good Shepherd i Tekapo. (M)
Dag 26
Transfer til Christchurch med sightseeing i byen sammen med jeres guide. (M)
Dag 27
I udforsker Christchurchs hyggelige gader og grønne områder – fra botanisk have og streetfood til katedral og kreative byrum. Dagen rundes af med fællesmiddag og hygge. (M,A)
Dag 28
Tid til at sige farvel til jeres guide og rejsekammerater, I har delt eventyret med. Rejsen slutter i Christchurch – fuld af minder og nye venskaber. (M)
*Der tages forbehold for ændringer i programmet
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).
Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor