Mærk sejrsfølelsen på toppen af Kilimanjaro

Afrika

Kilimanjaro & Tanzania Safari

15 dage / januar til marts og juni til september

Grupperejsen starter ved foden af Kilimanjaro, hvor I bruger seks uforglemmelige dage på at bestige Afrikas højeste bjerg. Turen til toppen er udfordrende, men udsigten og fællesskabet gør det hele værd. Efter bestigningen venter safari i hjertet af Tanzania, hvor I spotter løver, elefanter og giraffer på den åbne savanne. I kommer også helt tæt på kulturen, når I besøger Hadzabe-stammen og de farverige Maasai'er, der byder jer velkommen i deres landsbyer og deler deres traditioner.


Mødested: Moshi, Tanzania


Book rejse
Fra
DKK 26.990


Denne Youtube-video er blokeret, da statistik-cookies er blevet fravalgt.



Udforsk rute
og indkvartering
Klik her



På toppen af Kilimanjaro
På toppen af Kilimanjaro 
Safari i Serengeti
Safari i Serengeti  
Besøg Masailandsby
Besøg Masailandsby 
Der er langt til toppen
Der er langt til toppen 
Camps på Kilimanjaro
Camps på Kilimanjaro 
En velfortjent pause
En velfortjent pause 
Safari i Ngorongoro-krateret
Safari i Ngorongoro-krateret 
I telt under stjernerne
I telt under stjernerne 
 Besøg hos Hadzabe folket
Besøg hos Hadzabe folket 
På vej op - dag 4
På vej op - dag 4 
Over skyerne
Over skyerne 
Udsigten er fantastisk
Udsigten er fantastisk 
Shopping inden hjemrejsen
Shopping inden hjemrejsen 
Safari i Serengeti
Safari i Serengeti  
Besøg i landsby
Besøg i landsby 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

I ankommer til Kilimanjaro Lufthavn, hvor jeres lokale guide står klar til at tage imod jer. I kører til Moshi hvor I kan nyde eftermiddagen ved poolen.

Dag 2

Efter morgenmad gennemgår I udstyr og får en grundig introduktion til Kilimanjaro-trekket. Eftermiddagen bruges til afslapning og mental forberedelse til trekket. (M)

Dag 3

Turen starter ved Machame Gate. I vandrer 4–5 timer gennem frodig regnskov til første lejr, Machame Camp. Let akklimatiseringstur om eftermiddagen. (M,F,A)

Dag 4

I fortsætter op gennem åbent landskab og skov. Efter 4–5 timer når I Shira Camp med storslået udsigt over bjergene. (M,F,A)

Dag 5

I bevæger jer gennem et barsk højlandslandskab med sten, sand og gletsjerområder. En lidt kortere dag med 3–4 timers vandring. (M,F,A)

Dag 6

Efter morgenmad går I videre mod base camp. Det er en fysisk krævende, men smuk dag, og I når Barafu sidst på eftermiddagen. (M,F,A)

Dag 7

Om natten starter opstigningen mod toppen. I når Stella Point efter ca. 5–6 timer og står kort efter på Afrikas højeste punkt – Uhuru Peak. Efter fotos og fejring går turen ned til Mweka Camp. (M,F,A)

Dag 8

Jeres trekkingteam takker af med sang og dansk og I bliver hentet og kørt tilbage til Moshi. Afslapning og et velfortjent bad. (M,F)

Dag 9

Dagen er fri. I har mulighed for at besøge en kaffeplantage og det smukke Materuni-vandfald. (M)

Dag 10

I sætter kurs mod Ngorongoro og kører ned i selve krateret – hjem for næsehorn, løver, zebraer og elefanter. Om aftenen er der hygge omkring bålet. (M,F,A)

Dag 11

På vej til Serengeti besøger I en masai-landsby. Her lærer I om deres livsstil og traditioner, før I fortsætter til nationalparken. (M,F,A)

Dag 12

En hel dag på safari i et af verdens mest berømte naturområder. Her kan du spotte rovdyr og store flokke af græsædere. (M,F,A)

Dag 13

Tidlig morgensafari i Serengeti, hvorefter I kører til Lake Eyasi. (M,F,A)

Dag 14

Dagen starter med besøg hos Hadzabe-stammen. Du kan prøve bueskydning eller tage med på jagt. Senere går turen tilbage til Moshi. (M)

Dag 15

Tid til at tage afsked med Tanzania, din guide og dine rejsekammerater. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor


Rundrejse uge 1: Kilimanjaro, Machame-ruten, trekking og Uhuru Peak

Jeres eventyr starter i Moshi, hvor I bliver taget imod af jeres lokale guide og tjekker ind på hotellet. Her er der tid til at lande, slappe af ved poolen og lære hinanden at kende. Dagen efter gennemgår I udstyr og får briefing om den forestående bestigning. I løbet af de næste dage bevæger I jer stille og roligt op gennem regnskov, åbne landskaber og barske bjergsider. I sover i telte under stjernerne og støtter hinanden hele vejen.

Hver dag byder på nye højder, nye udsigter og en stærkere følelse af fællesskab. Midt om natten, på topdagen, begynder I opstigningen mod Uhuru Peak. Det er hårdt. Det er koldt. Men når I står sammen på toppen af Afrika i 5.895 meters højde, glemmer I alt andet. Efter topdagen går I ned igen og jeres trekkingteam runder af med sang og dans. I har en velfortjent fridag i Moshi, hvor I kan vælge at besøge et vandfald og besøge en kaffeplantage – eller I kan bare slappe af.

Rundrejse uge 2: Safari, Ngorongoro, Serengeti, The Big Five og stammefolk

Nu begynder næste del af rejsen – og den er lige så vild. I pakker rygsækken og sætter kurs mod den afrikanske savanne. Første stop er Ngorongoro-krateret, hvor I kører gennem et frodigt vulkansk krater hvor I har mulighed for at spotte løver, næsehorn, zebraer og elefanter. I fortsætter mod Serengeti National Park, hvor I tilbringer flere dage med safari i jeres jeeps. I står tidligt op og ser solen stå op over savannen, spotter rovdyr og følger dyreflokke gennem det ikoniske landskab.

Undervejs møder I masaierne, et af Østafrikas mest kendte stammefolk. I oplever deres dans, ser hvordan de bor, og får indblik i deres traditionelle levevis. Det bliver ikke mere autentisk. Rejsen rundes af ved Lake Eyasi, hvor I tilbringer tid med Hadzabe-stammen – nogle af de sidste ægte jæger-samlere i verden. I prøver bueskydning, går med på jagt og mærker en livsstil, som nærmest er forsvundet. Til sidst vender I tilbage til Moshi, hvor I kan slappe af ved poolen inden hjemrejsen.

At stå på toppen af Kilimanjaro var alle de mange timers kamp og smerte værd. Og da vi stod der, overmandede stoltheden, lettelsen og trætheden os. Kilimanjaro, du har min dybeste respekt!
- Louise & Nicoline


 

Hvad er inkluderet - Kilimanjaro & Tanzania Safari

 

  • Indkvartering alle nætter
  • 5 nætter på hotel med pool
  • 9 nætter i telt
  • 14 x morgenmad
  • 10 x frokost
  • 9 x middag
  • Drikkevand, te og kaffe under vandreturen
  • Orientering og forberedelsesmøde
  • Lokale bjergguider

 

  • Vandring på Kilimanjaro via Machame-ruten
  • Vandring gennem regnskov, savanne og bjergtoppe
  • Entré til Kilimanjaro National Park
  • Bærere til personligt og fælles udstyr
  • Telt og liggeunderlag på Kilimanjaro
  • Entré til Ngorongoro Crater National Park
  • Nyd udsigten fra Afrikas højeste bjerg

 

  • Safari i Ngorongoro-krateret
  • Nyd udsigten til Ngorongoro fra 2.300 meters højde
  • Besøg i Masai-landsby
  • Velkomstsang og dans hos masaierne
  • Kok og køkkenhjælpere 
  • Fællesudstyr til trekket
  • Køkken- og toilet-telt 
  • Besøg Hazabe-stammefolket 
  • Nationalparkafgift til Serengeti
  • Safari i Serengeti Nationalpark 
  • Oplev løver, elefanter, giraffer, flodheste, bøfler, gnuer, zebraer, aber m.fl.
  • Se solen stå op over Serengeti
  • Gå på jagt med Hazabe-stammefolket 
  • Drikkevand i jeres safarijeep
  • Lån af sovepose og liggeunderlag til teltovernatning på safari

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)

 

  • 24-timers nødtelefon
  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)

 

  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende
  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Rejsebevis

 

  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Donation af 10 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet t/r Kilimanjaro (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 


*Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris. De viste overnatningssteder er vejledende, og kan udskiftes med andet i samme kategori.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.




Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst og afrejse: Kilimanjaro Internationale Lufthavn (JRO).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Moshi, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Moshi. Adresse får du før afrejse.
På hjemrejsedagen bor du på samme hotel i Moshi. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen eller købe transfer gennem vores partner.

Indkvartering

5 nætter på hotel med pool.
9 nætter i telt.
Du bor i delt dobbeltværelse/telt.
Teltovernatning er i ”camps” hvor der på safari er adgang til toilet og bad. Telt og liggeunderlag er inkluderet i rejsen, du skal ikke selv medbringe. 

Mad & drikke

Morgenmaden på turen er et mix af velkendte favoritter som french toast, æg, pandekager, muffins, müesli, frisk frugt og yoghurt. Menuen varierer dag for dag, så der er altid lidt nyt at glæde sig til.

Frokosten kan f.eks. være hamburgers, sandwich, kebab eller pizza – ofte med frisk frugt som tilbehør.
Aftensmaden består tit af grillet kød og grøntsager, nogle gange tilberedt over bål, hvilket giver en ekstra autentisk smag. Andre dage kan det være stegte ris med kylling eller svinekød, eller en klassisk spaghetti bolognese – næsten altid serveret med frisk salat.

Når du er på trekking, er måltiderne mere simple, men stadig nærende. Frokost og aftensmad består typisk af ris, kartofler eller pasta kombineret med grøntsager og kød. Efter en lang dag på vandrestierne er der ofte små eftermiddagssnacks til at give ekstra energi.

Det tanzanianske køkken varierer fra region til region. Ved kysten og på Zanzibar er maden generelt mere krydret og stærk end i resten af landet.

Klimaet sætter visse begrænsninger for dyrkning, men ris, bønner og majs er faste bestanddele i kosten. Den mest kendte ret er Ugali – en fast majsgrød, ofte serveret med grillet kød og chapati-brød. Andre populære retter og snacks er kebab, samosa og risbrød.

Retter du bør smage:

  • Ugali – traditionel majsgrød med kød eller grøntsager
  • Chapati – blødt, fladt brød
  • Zanzibar-kebab – krydrede grillspyd
  • Samosa – sprøde trekantede snacks med kød eller grøntsager
  • Risbrød – lette, luftige brød lavet af rismel

Drikkevarer du bør smage:

  • Tangawizi – lokal ingefærøl (alkoholfri, men med stærk og frisk smag)
  • Kilimanjaro Beer – kendt for sloganet “If you can’t climb it, drink it”
  • Stoney Tangawizi – sodavand med intens ingefærsmag
  • Zanzibar Coffee – kraftig kaffe dyrket lokalt på øerne
  • Masala Tea – krydret te med kardemomme, kanel og ingefær

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/. Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

Visum

90 dages visum købes ved ankomst (50USD i kontanter). Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse. Alternativt kan det bestilles online inden afrejse.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Vi anbefaler rygsæk på denne rejse. Rygsækken skal have en størrelse på 50-75 liter afhængigt af din kropsbygning. Køb gerne en cargo-bag, der beskytter din taske under transport. Den er også god at have til opbevaring undervejs på rejsen. Læs mere om valg af rygsæk her.

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk.)
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko eller sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. 
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort
  • Printet visum (hvis bestilt hjemmefra)
  • Forsikringspolice

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk., gerne rejsehåndklæder)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

 

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Pandelampe/lommelygte
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Lagenpose/gammelt dynebetræk
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Powerbank

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.
  • Tag dine vandrestøvler på i flyet, så har du dem, hvis bagagen ikke kommer frem

Særligt til denne rejse:

  • Pas og forsikrings policenummer skal bruges til trekket
  • Vandrestøvler
  • Varmt tøj (skiundertøj og fleecetrøje) - til trekking 2 sæt
  • Hue og handsker
  • Drikkedunk, 3-4 liter (evt. Camelbag)
  • Regnovertræk til rygsækken
  • Evt. Oppustelig pude
  • Pandelampe + ekstra batterier
  • Regntøj evt. skaljakke 
  • Uldstrømper/vandrestrømper
  • En varm vind- og vandtæt dunjakke (kan lejes)
  • Varme vind- og vandtætte bukser (kan lejes)
  • 1 par varme og tykke luffer (kan lejes)
  • Sovepose, med en komfort på minus 10 grader (kan lejes)
  • Evt. Indersovepose / lagenpose
  • Evt. vandrestave (kan lejes)
  • Gaiters (kan lejes) 
  • Solhat (kan lejes) 
  • Læbepomade med høj solfaktor 
  • Solbriller
  • Halsedisse
  • Vabelkit 
  • Du bliver glad for ekstra toiletpapir og vådservietter på trekket

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Varmluftsballon over Serengeti fra ca. 600 USD
  • Besøg kaffeplantage og Materuni vandfaldet inkl. frokost fra ca. 50 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Drikkepenge

Drikkepenge på Kilimanjaro og safarien er obligatorisk for alle turister. Adventuredk´s anbefaling er 250 USD til Kilimanjaro trekket som fordeles til guide, bærer og kok. På safarien er anbefalingen 65 USD som fordeles til guide, chauffør og kok. Husk at medbringe drikkepenge i USD kontant, da der ikke kan benyttes kreditkort.

Højdesyge

En god fysisk form er en fordel, hvis du vil bestige Kilimanjaro i Tanzania, men er ikke et krav. Du skal være rask, når du skal op i højderne, er du forkølet eller har lungeproblemer, skal du ikke deltage. Højdesyge kan forekomme på Kilimanjaro trek. Det er ekstremt vigtigt, at du giver din guide besked, hvis du mærker symptomer på højdesyge (f.eks kvalme, hovedpine). Højdesyge skal tages meget alvorligt. Vi kan desværre ikke refundere trek, som bliver afbrudt pga. højdesyge.

Plastikforbud i Tanzania

Tanzania har forbud mod plastikposer. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at indføre, bære og sælge plastikposer. Har I f.eks. poser med fra taxfree, skal plastikposen efterlades i flyveren.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér dine eventyr med Adventuredk

Vil du rejse i mere end 2–8 uger? Hos Adventuredk kan du nemt kombinere flere grupperejser og få et langt og sammenhængende rejseeventyr.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke destinationer der kan kombineres. Under hver rejse vises mulige kombinationer – både i kalenderen og under tider og priser.

Vælger du en kombination, hjælper vi dig med flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du kan flyve mellem rejsemålene.

Er der dage mellem rejserne, står vi klar med tips til overnatning, oplevelser og transport. Har du brug for personlig rådgivning, så skriv til os på info@adventuredk.dk – vi hjælper dig gerne med at planlægge dit livs eventyr!


Denne Youtube-video er blokeret, da statistik-cookies er blevet fravalgt.

Denne hjemmeside benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Vimeo videoer

vuid - 2 år

Anvendes af Vimeo til at indsamle statistik om, hvordan brugeren bruger videoen.

player - 1 år

Gemmer brugerens præferencer som f.eks. lydstyrke.

Vimeo - Cloudflare

__cf_bm - 30 min.

Bruges til at identificere bots og beskytte mod ondsindet trafik.

_cfuvid - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at skelne mellem besøgende bag samme IP-adresse for rate-limiting.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.