Fra safari til strand – Afrikas vilde dyr og tropiske øer

Afrika

Tanzania Safari, Zanzibar & Prison Island

14 dage / januar til marts og juni til december

Oplev Afrikas vilde dyreliv, gæstfri kultur og tropiske øer på en grupperejse til Tanzania, Zanzibar og Prison Island. På savannen tager I på safari i nogle af Afrikas mest ikoniske naturområder, besøger Masai-folket og nyder aftenerne omkring bålet med savannens lyde i baggrunden. I får indblik i traditionelle leveformer gennem besøg i landsbyer og møder med lokale stammefolk, vandrer til et imponerende vandfald og prøver bueskydning sammen med Hadzabe-folket. Rejsen afrundes på eksotiske Zanzibar med palmestrande, historiske Stone Town, lokale markeder, kæmpe landskildpadder og snorkling i krystalklart vand


Mødested: Moshi, Tanzania


Book rejse
Fra
DKK 18.990


Denne video er blokeret, da
statistik-cookies er blevet fravalgt.



Udforsk rute
og indkvartering
Klik her



Safari i Ngorongoro-krateret
Safari i Ngorongoro-krateret 
Bådtur til den blå lagune
Bådtur til den blå lagune 
Bo på strandhotel på Zanzibar
Bo på strandhotel på Zanzibar 
Besøg Masai stammefolket
Besøg Masai stammefolket 
Mto wa Mbu landsbybesøg
Mto wa Mbu landsbybesøg 
Beachvolley på stranden
Beachvolley på stranden 
Hos Hazabe-stammefolket
Hos Hazabe-stammefolket 
Helt tæt på en løveflok
Helt tæt på en løveflok  
Kamæleon ved vandfaldet
Kamæleon ved vandfaldet 
Bryg din egen kaffe hos Chagga-stammen
Bryg din egen kaffe hos Chagga-stammen 
Landskildpadder på Prison Island
Landskildpadder på Prison Island 
Velkommen til Serengeti
Velkommen til Serengeti 
Udsigt over Ngorongoro-krateret
Udsigt over Ngorongoro-krateret  
Flodheste nyder solen
Flodheste nyder solen 
Sejl i traditionel Dhow
Sejl i traditionel Dhow 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Rejsen starter i Moshi i Tanzania, hvor jeres lokale guide byder jer velkommen.

Dag 2

Besøg på en kaffeplantage, hvor I brygger jeres egen kaffe sammen med det festlige Chagga-folk. Herefter går turen til det imponerende 80 meter høje Materuni-vandfald. (M,F)

Dag 3

Transfer til Mto wa Mbu og gåtur i landsbyen, hvor I oplever rismarker og bananplantager, besøger lokale værksteder, smager bananøl og møder områdets beboere. (M,F,A)

Dag 4

Stop ved udkigspunktet og nyd den imponerende udsigt over krateret, inden I tager på safari i Ngorongoro-krateret. Det gamle vulkankrater er hjem for omkring 25.000 vilde dyr. (M,F,A)

Dag 5

Safari i Serengeti – et af verdens mest berømte vildtreservater og et af de bedste steder at opleve løver, geparder og leoparder i det fri. (M,F,A)

Dag 6

Se solen stå op over den smukke savanne og besøg Masai stammefolket. I bliver budt velkommen med sang og dans og I kan besøge en traditionel hytte. Videre rejse til Lake Eyasi. (M,F,A)

Dag 7

Besøg hos Datoga- og Hadzabe-folket, hvor I får indblik i deres traditioner og prøver kræfter med bueskydning. I udfordres også i at udtale en sætning på Hadza-sproget med de karakteristiske kliklyde. Herefter går turen tilbage til Moshi. (M)

Dag 8

Efter en kort flyvetur lander I på eksotiske Zanzibar. På klare dage kan I nyde udsigten til Kilimanjaro fra flyet. Ved ankomst bydes I velkommen på Zanzibar, og aftenen rundes af med fælles velkomstmiddag i Stone Town. (A)

Dag 9

Guidet byrundtur i Stone Town med besøg på markeder og historiske seværdigheder. Om eftermiddagen er der tid til afslapning ved poolen eller shopping i de små, stemningsfulde gader. (M)

Dag 10

Heldagssejltur med Safari Blue til Kwale Island. Nyd en dukkert i den krystalklare lagune, besøg en sandbanke, snorkl ved farverige koralrev og slut dagen af med frokost på stranden med grillet fisk og frisk frugt. (M,F)

Dag 11

Sejltur til Changuu Island også kaldet Prison Island. Besøg det gamle fængsel, oplev kæmpeskildpadderne og snorkel ved koralrev. I fortsætter nordpå mod de populære strande ved Kendwa eller Nungwi. (M)

Dag 12

Fridag på stranden. Slap af ved strand og pool – eller vælg action med skydive, windsurfing eller en ATV-tur gennem Zanzibars landskaber og små landsbyer. (M)

Dag 13

Nyd stranden eller gå en tur langs kysten og besøg et lokalt havskildpaddereservat, inden dagen rundes af med solnedgang fra en strandbar. (M)

Dag 14

Transfer til lufthavnen. I siger farvel til smukke Zanzibar og jeres rejsekammerater, inden turen går videre eller hjemad. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor


Rundrejse uge 1: Vandfald, kaffeplantage, besøg hos stammefolk, safari og masser af dyreliv

I ankommer til Kilimanjaros lufthavn for foden af Afrikas højeste bjerg. I overnatter i byen Moshi, hvor I kan slappe af ved poolen, inden eventyret for alvor starter. I besøger en kaffeplantage omkring Kilimanjaro. Herefter hiker I til Materuni Waterfall og kan snuppe en frisk svømmetur under det cirka 80 meter høje fald. Turen går videre til landsbyen Mto wa Mbu, hvor I oplever de lokales hverdag, besøger små værksteder og smager den lokalbryggede bananøl. I drager på safari i det fantastiske Ngorongoro-krater, hvor I møder store flokke af zebraer, gazeller, gnuer, bøfler og I kan spotte løver og næsehorn. Ngorongoro er et gammelt vulkankrater, der huser omkring 25.000 vilde dyr. I kører videre i jeres safaribiler til Serengeti - gennem store dyreflokke. Her er særligt en stor koncentration af kattedyr, der ikke er blege for at spankulere omkring jeres safaribiler. I overnatter i telte på campsites, ser solop- og nedgange over savannen og falder i søvn til hyænehyl og løvebrøl.

I kører mod Lake Eyasi hvor I besøger en Masai-landsby undervejs. I oplever det stolte stammefolk og deres små, hjemmebyggede hytter. I besøger Datoga-stammen og Hadzabe-folket, der lever syd for Lake Eyasi. Datoga-folket lever blandt andet af at fremstille genstande af metal, herunder pilespidser, mens Hadzabe-folket er jægere, som lever isoleret i bushen og har gjort det i mere end 10.000 år. Kvinderne samler rødder, frugter og bær, mens mændene går på jagt med bue og pil. I får en livlig indføring i stammens dagligdag, prøver at skyde med bue og pil og danser med dem. Hadzabe-stammen taler det sjove kliksprog og lever et - set med vore briller - mærkværdigt liv. Efter en overnatning tilbage i Moshi sætter i kurs mod eksotiske Zanzibar.

Rundrejse uge 2: Stone Town, Changuu Island, lagune, koralrev og hvide sandstrande

Med udsigt over den lille tropeø lander I på Zanzibar, hvor I bliver budt velkommen af jeres guide. Første stop på rejsen er byen Stone Town, hvor I skal bo de første dage. Bydelen emmer af sprudlende kulturer og er et miks af moskéer, arabiske paladser, markeder og små, snoede gader. Der er gang i butikkerne, hvor der bliver solgt alt fra krydderier, souvenirs, frugt og selfiestænger. Det føles næsten som at gå rundt i et museum, da stedet har stået nærmest uforandret de sidste 200 år. I skal på en guidet tur rundt i Stone Town, hvor I vil besøge byens seværdigheder og høre om dets historie herunder slaveriet, som sluttede i 1873. Eftermiddagen kan I bruge på en café i den hyggelige by eller bare dase ved hotellets pool.

I tager på en heldags bådtur ved Menai Bay, som gemmer på det hvideste sand og det klareste vand. I besøger den blå lagune hvor I kan snorkle og opleve livet under havoverfladen. I besøger en sandbanke og nyder en BBQ-frokost på stranden. Næste eventyr venter ved Prison Island, også kaldet Changuu Island. Her møder i de 150 år gamle kæmpeskildpadder og snorkler blandt smukke koraller og farverige fisk. De sidste dage nydes i det kendte strandområde i den nordlige del af Zanzibar. I Kendwa eller Nungwi kan I besøge et skildpaddereservat, og hvis der er nogle, der skal have det sidste adrenalin-kick ud af rejsen, så er der mulighed for at tilkøbe skydive, windsurfing eller ATV. I kører til lufthavnen og med kufferten fuld af nye oplevelser slutter jeres rejse og I vender solbrune og glade tilbage til Danmark eller videre ud i verden.

Selvom dyrene er frie, er de ikke bange for biler og kommer helt tæt på. Vi havde løver under vores bil og gigantiske elefanter, der så os direkte i øjnene kun to meter fra os. Jeg kan slet ikke forklare, hvor fantastisk det er.
- Isabella


 

Hvad er inkluderet - Tanzania Safari, Zanzibar & Prison Island

  • Indkvartering alle nætter
  • 9 nætter på hotel med pool
  • 4 nætter i telt
  • 11 x morgenmad
  • 6 x frokost
  • 5 x aftensmad
  • Drikkevand i jeres safarijeep
  • Eget køkkenpersonale på safari
  • Ophold i Moshi
  • Safari i Serengeti Nationalpark
  • Se solen stå op over Serengeti
  • Safari i Ngorongoro-krateret
  • Oplev udsigten til Ngorongoro fra 2.300 meters højde
  • Mød Datoga-stammen
  • Besøg Hazabe-stammefolket
  • Skyd med bue og pil

 

  • Oplev en gammel stammekulturs levevis
  • Besøg Eyasi-søen
  • Oplev løver, elefanter, giraffer, flodheste, bøfler, gnuer, zebraer, aber m.fl.
  • Vandretur til det 80 meter høje Materuni-vandfald
  • Mød Chagga-stammen
  • Besøg kaffeplantage
  • Bryg din egen kaffe
  • Mto wa Mbu landsbybesøg
  • Oplev rismarker og bananplantager
  • Besøg på traditionelle værksteder
  • Smag den lokale bananøl
  • Besøg i Masai-landsby
  • Velkomstsang og dans hos masaierne
  • Nyd synet af Afrikas højeste bjerg
  • Nationalparkafgift til Ngorongoro-krateret
  • Nationalparkafgift til Serengeti
  • Lån af sovepose og liggeunderlag til teltovernatning på safari
  • Ophold i Stone Town
  • Sightseeing i Stone Town
  • Besøg den anglikanske domkirke
  • Hør om slavehandlens historie
  • Besøg den gamle slavekælder
  • Shop i den farverige bazar
  • Besøg fiskemarked
  • Oplev de gamle sultanpaladser
  • Besøg det gamle fort
  • Sejltur til Prison Island
  • Besøg det gamle fængsel på Prison Island
  • Snorkeltur ved Prison Island
  • Oplev de store landskildpadder
  • Middag på Silk Route Restaurant
  • Safari Blue sejltur til Kwale Island
  • Svøm i den blå lagune
  • Snorkel ved farverige koralrev
  • Besøg en sandbanke
  • Frokost på stranden med grillet fisk og frisk frugt
  • Oplev Menai bugtens palmestrande
  • Ophold i Kendwa eller Nungwi

 

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Professionelle lokale guider
  • Transport på rejsemål
  • Lufthavnstransfer når du rejser med din gruppe 
  • 24-timers nødtelefon
  • Rådgivning om bestilling af flybilletter 
  • Facebook-gruppe - lær dine medrejsende at kende før afrejse.
  • Videobriefing før afrejse - gennemgang af det vigtigste – inkl. personlige tips fra din rejsekonsulent.
  • Program, pakkeliste og deltagerliste til grupperejsen 
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr hos Backpackerlife
  • 15 % rabat på vacciner hos Sikkerrejse
  • Tips og vejledning, når du rejser på egen hånd før eller efter grupperejsen 
  • Vi planter 10 træer via trees.org på dine vegne
  • Bidrag til rejsegarantifonden (reg. nr. 1875) er inkluderet
  • Rejsebevis 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet til Kilimanjaro og retur fra Zanzibar samt enkeltbillet mellem Kilimanjaro og Zanzibar (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 


Aktiviteterne i videoen er kun til inspiration og er ikke nødvendigvis inkluderet i rejsen.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.




Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst: Kilimanjaro Internationale Lufthavn (JRO).
Afrejse: Zanzibar Internationale Lufthavn (ZNZ).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Moshi, det tager ca. 40 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Moshi. Adresse får du før afrejse. På hjemrejsedagen bor du på hotel på Zanzibar. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

Indkvartering

9 nætter på hotel med pool
4 nætter i telt
Du bor i delt dobbeltværelse eller 3-4 sengsværelse. I er 2 om at dele et telt.

Teltovernatning er i ”camps” hvor der er adgang til toilet og bad. Telt og liggeunderlag er inkluderet i rejsen, du skal ikke selv medbringe.

Mad & drikke

På turen starter dagene med en morgenmad fyldt med velkendte favoritter som french toast, æg, pandekager, muffins, müesli, frisk frugt og yoghurt. Menuen varierer fra dag til dag, så der er altid noget nyt at se frem til. Frokosten byder ofte på klassikere som hamburgers, sandwich, kebab eller pizza, gerne serveret med frisk frugt som tilbehør.

Til aftensmad står menuen tit på grillet kød og grøntsager, nogle gange tilberedt over bål for en ekstra autentisk oplevelse. Andre aftener kan der være stegte ris med kylling eller svinekød, eller en klassisk spaghetti bolognese – næsten altid ledsaget af en frisk salat.

Det tanzanianske køkken varierer meget fra region til region. Langs kysten og på Zanzibar er retterne ofte mere krydrede og stærke, inspireret af gamle handelsruter og øens rige krydderihistorie. På grund af klimaet er ris, bønner og majs blandt de mest dyrkede afgrøder, og de danner grundlaget for mange måltider.

Retter du bør smage:

  • Ugali – traditionel majsgrød med kød eller grøntsager
  • Chapati – blødt, fladt brød
  • Samosa – sprøde trekantede snacks fyldt med kød eller grøntsager
  • Risbrød – luftige brød lavet af rismel
  • Pilau – krydret risret med kød og grøntsager

Drikkevarer du bør smage:

  • Tangawizi – lokal ingefærøl (alkoholfri) med stærk, frisk smag
  • Kilimanjaro Beer – kendt for sloganet “If you can’t climb it, drink it”
  • Zanzibar Coffee – kraftig, aromatisk kaffe dyrket på øerne
  • Masala Tea – krydret te med kardemomme, kanel og ingefær
  • Friskpresset sukkerrørssaft – sød og forfriskende

Denne rejse er ikke velegnet for veganere. Kontakt Adventuredk for mere info.

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationer/tanzania/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk.

Visum

90 dages visum købes ved ankomst (50USD i kontanter). Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse. Alternativt kan det bestilles online inden afrejse.

Zanzibar kræver en speciel rejseforsikring, der skal købes inden afrejse. Den koster 44 USD og kan kun købes her.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her. Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk.) Der kan være koldt om aftenen på savannen. 
  • Evt. skiundertøj eller varm pyjamas til nat
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj 
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, 1 par træningssko, sandaler og badesko

I kan vaske tøj på hotellet. Typisk betaler man per kilo eller per vask. Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, håndsprit og vådserviettter
  • Solcreme – høj faktor og vandfast
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort
  • Printet visum (hvis bestilt hjemmefra)
  • Evt. printet kopi af pas 

Diverse:

  • Håndklæde (1-2 stk til stranden)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Evt. powerbank (Du kan oplade i safarijeepen)
  • Lommelygte eller pandelampe

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Kikkert

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Havkajak fra ca. 20 USD
  • SUP fra ca. 20 USD
  • Skildpaddereservat i Nunggwi fra ca. 10 USD 
  • ATV fra ca. 130 USD 
  • Skydive fra ca. 350 USD
  • Dykning fra ca. 65 USD(hvis du har certifikat)

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Drikkepenge

På safarien er anbefalingen 65 USD som fordeles til guide, chauffør og kok. På Zanzibar forslår vi ca.  20-30 USD til jeres guide. Husk at medbringe drikkepenge i USD kontant, da der ikke kan benyttes kreditkort.

Plastikforbud i Tanzania

Tanzania har forbud mod plastikposer. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at indføre, bære og sælge plastikposer. Har I f.eks. poser med fra taxfree, skal plastikposen efterlades i flyveren.

Alle luftfartsselskaber i Tanzania, herunder luftballoner og indenrigsfly til Zanzibar, er på EU’s Air Safety List. Dette gælder for adskillige afrikanske lande, da EU’s regler og krav er strengere end andre steder i verden, og betyder blot, at luftfartsselskaberne ikke må operere i EU, hvilket de heller ikke gør. De luftfartsselskaber, vi anbefaler, opfylder naturligvis alle internationale regler og krav, som er gældende uden for EU.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér dine eventyr med Adventuredk

Vil du rejse i mere end 2–8 uger? Hos Adventuredk kan du nemt kombinere flere grupperejser og få et langt og sammenhængende rejseeventyr.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke destinationer der kan kombineres. Under hver rejse vises mulige kombinationer – både i kalenderen og under tider og priser.

Vælger du en kombination, hjælper vi dig med flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du kan flyve mellem rejsemålene.

Er der dage mellem rejserne, står vi klar med tips til overnatning, oplevelser og transport. Har du brug for personlig rådgivning, så skriv til os på info@adventuredk.dk – vi hjælper dig gerne med at planlægge dit livs eventyr!


Denne video er blokeret, da
statistik-cookies er blevet fravalgt.

Denne hjemmeside benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Vimeo videoer

vuid - 2 år

Anvendes af Vimeo til at indsamle statistik om, hvordan brugeren bruger videoen.

player - 1 år

Gemmer brugerens præferencer som f.eks. lydstyrke.

Vimeo - Cloudflare

__cf_bm - 30 min.

Bruges til at identificere bots og beskytte mod ondsindet trafik.

_cfuvid - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at skelne mellem besøgende bag samme IP-adresse for rate-limiting.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.