Vi har valgt at inddele vores rejsende i tre overordnede aldersgrupper 18–24 år, 23–30 år og 28–39 år – så du altid har mulighed for at rejse sammen med jævnaldrende. For os betyder det meget, at du får de bedste oplevelser og eventyr på din grupperejse, og det sker bedst i et fællesskab af ligesindede, hvor kemi og dynamik opstår helt naturligt.
FAQ
Hvor mange er der i grupperne?
For de 18–24-årige tilstræber vi at samle større grupper, mens deltagerantallet for de 23–30-årige som regel er lidt lavere.
Det samme gælder for grupperne i alderen 28–39 år, hvor vi typisk rejser i mindre fællesskaber
Generelt forekommer gruppestørrelser i spændet 6–28 personer, og du er altid velkommen til at spørge os om den specifikke gruppestørrelse på en given afrejse.
Hvordan er kønsfordelingen på rejserne?
Kønsfordelingen varierer meget afhængigt af både aldersgrupper og rejsemål. Generelt ser vi, at der typisk er flest kvinder i aldersgruppen 18–24 år, mens kønsfordelingen i de ældre aldersgrupper 23–30 år og 28–39 år ofte er mere jævn.
Hvis du ønsker den præcise fordeling på en specifik afgang, er du altid velkommen til at kontakte os – så giver vi dig de nyeste oplysninger.
Hvor længe varer rejserne?
Vores grupperejser varer fra 11 dage og helt op til 3 måneder, og vi oplever forskellige rejsepreferencer på tværs af aldersgrupperne.
For de 18–24-årige er der ofte fokus på sabbatår og længere rejseforløb.
Blandt de 23–30-årige er der en god blanding af både korte og længere grupperejser.
I aldersgruppen 28–39 år vælger de fleste primært kortere rejser, der nemt kan tilpasses en travl hverdag.
Vi forsøger at tilbyde rejser til Oceanien, Asien, Sydamerika, Nordamerika og Afrika, så du kan finde en grupperejse, der matcher både dine interesser og din rejselængde.
Hvor kan jeg rejse hen?
Adventuredk tilbyder spændende grupperejser for unge, hvor du kan opleve verden sammen med jævnaldrende eventyrlystne rejsende. Vælg mellem uforglemmelige rejseoplevelser i Asien, Afrika, Australien, Nordamerika, Mellemamerika og Sydamerika – og få et fællesskab, der gør rejsen endnu bedre.
Udforsk alle vores destinationer og find dit næste rejsemål under Rejsemål.
Hvordan foregår en rejse med Adventuredk?
Vi tager os af hele planlægningen, så du slipper for at bekymre dig om overnatning, transport og at finde rejsemakkere. Det praktiske er klaret, og du kan i stedet fokusere på at nyde turen, få nye oplevelser og udvikle dig undervejs.
Vi sørger for, at du får et forslag til flybillet, så du kan rejse ud og hjem sammen med gruppen. Derudover modtager du et komplet program, og en guide er med under hele turen, så du altid har støtte, lokal indsigt og tryghed på rejsen.
For at gøre din forberedelse endnu nemmere, får du også en pakkeliste, adgang til en Facebook-gruppe for din afgang, samt en henvisning til relevante vaccinationer, så du kan rejse velforberedt og sikkert.
Adventuredk arrangerer grupperejser for unge, tilpasset vores tre aldersgrupper: 18–24, 23–30 og 28–39 år. Du skal blot vælge den aldersgruppe, der passer dig, og rejse sammen med andre rejselystne
Hvordan bor gruppen undervejs?
På Adventuredk’s grupperejser for unge bor du på nøje udvalgte overnatningssteder, der passer til destinationen og giver dig den bedste rejseoplevelse. Vi bruger alt fra hoteller, hostels og guesthouses til lejligheder, homestays og egne huse.
Flere steder får du mulighed for at opleve lokal kultur helt tæt på, når du bor hos en lokal familie. På andre rejsemål kommer du tæt på natur og dyreliv, når du overnatter i telt på savannen og vågner op til lydene fra vilde dyr.
Under hvert rejsemål kan du se både den fulde rute og information om indkvartering, så du ved præcis, hvad du kan forvente på din rejse.
Kan jeg kombinere rejserne?
Du kan rejse på tværs af kontinenter og skræddersy din egen drømmerejse med Adventuredk. Ved at kombinere to eller flere af vores grupperejser kan du opleve flere lande og kulturer på én samlet tur. Det er en oplagt mulighed for at skabe en længere sabbatårsrejse og møde nye mennesker undervejs.
I vores rejsekalender finder du en række oplagte kombinationsmuligheder under hver rejse, så du let kan planlægge en længere og mere sammenhængende rejserute.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at sammensætte rejsen, er du altid velkommen til at skrive til info@adventuredk.dk
eller ringe til os – vi hjælper dig gerne i gang.
Hvornår kan jeg komme afsted?
Med over 350 årlige afgange kan du rejse med Adventuredk hele året – i din sommerferie, dit sabbatår eller lige når det passer dig. Du rejser i en gruppe sammen med andre unge, der ønsker at opleve verden og skabe nye minder.
Mange vælger også at forlænge rejsen på egen hånd før eller efter grupperejsen, og vi hjælper dig gerne med flybilletter og praktiske råd, så hele din rejse hænger sammen.
Hvilke fordele er der ved at rejse i en gruppe?
Fællesskab, tryghed og nye venskaber er blandt de største fordele ved Adventuredk’s grupperejser for unge. Du rejser sammen med jævnaldrende, og ved at rejse i din egen aldersgruppe møder du mennesker, der er samme sted i livet som dig selv. Vores lokale guider sørger samtidig for indsigt, sikkerhed og autentiske oplevelser undervejs.
Vi står for overnatning, transport og sikkerhed, så du kan fokusere på at opleve verden og nyde rejsen, uden at skulle bekymre dig om det praktiske.
Mange vælger at rejse videre sammen efter grupperejsen – og vender hjem med venner for livet og minder, der varer ved.
Hvad skal jeg have med på rejsen?
Når du tilmelder dig en grupperejse med Adventuredk, får du en detaljeret pakkeliste, så du nemt kan pakke det rigtige tøj til din rejse.
Vi har desuden en rabataftale med Backpackerlife, så du kan købe rejseudstyr med rabat og blive godt forberedt til turen.
Møder jeg mine kommende rejsekammerater inden afrejse?
Når du tilmelder dig, får du automatisk en invitation til en Facebook-gruppe for din rejsegruppe. Her kan I lære hinanden at kende allerede inden afrejse.
Da 90 % rejser alene, er der rig mulighed for at lære hinanden at kende og skabe et stærkt fællesskab fra starten.
Under selve rejsen er der masser af tid til at opbygge både fællesskab og stærke venskaber – noget der ofte udvikler sig til venner for livet.
Kan jeg rejse sammen med min ven/veninde/kæreste?
Du kan sagtens rejse med en ven, veninde eller kæreste, når du tager på eventyr. Selvom de fleste rejser alene, ønsker alle i gruppen at møde nye mennesker, og netop derfor er grupperejser en fantastisk måde at skabe nye rejsevenner på.
Hos os kan du rejse i tre aldersgrupper – 18-24 år, 23-30 år og 28-39 år – så du kommer afsted med jævnaldrende, der deler samme livsstil og rejsedrømme. Det skaber et stærkt fællesskab, hvor mange hurtigt får nye venner og relationer, der varer længe efter rejsen.
Rejser mange alene uden at kende nogen i gruppen?
Omkring 90% vælger at rejse alene, men du lærer hurtigt de andre i gruppen at kende. På en grupperejse møder du nye mennesker, deler store oplevelser og får ofte venskaber for livet.
Fællesskabet er i centrum uanset hvad, og du bliver en del af et socialt miljø, hvor alle er åbne og klar på nye relationer.
Stilles der krav til de rejsende?
Du behøver ingen erfaring for at deltage. Alle unge og voksne med eventyrlyst i vores tre aldersgrupper – 18-24 år, 23-30 år og 28-39 år – kan være med på vores rejser! De fleste ture kræver blot, at du er nysgerrig, social og klar på nye oplevelser.
På enkelte rejser stilles der krav om god fysisk form, da ruterne kan være mere krævende – men det fremgår tydeligt på hver enkelt destination. Du kan også vælge at undlade at deltage i enkelte udflugter, hvis du ikke føler dig klar på dagen – selvom vi selvfølgelig altid håber, at du er med på eventyret!
Hvad med sikkerheden i landet?
Din sikkerhed betyder alt for os. Adventuredk følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger nøje på um.dk, så du altid kan rejse trygt og velinformeret.
Der er altid en lokal guide med på rejsen, som sikrer, at turen forløber efter vores sikkerhedsregler og at alt praktisk kører, som det skal.
Skulle der opstå problemer på et rejsemål, sørger vi for en alternativ rejse eller giver dig pengene retur. På den måde kan du booke din rejse med ro i maven, velvidende at vi står bag dig – uanset hvad der sker.
Er der en dansk rejseleder med?
Adventuredk samarbejder med erfarne, lokale rejsearrangører og professionelle guider, som sikrer dig maksimal tryghed på rejsen. Vores engelsktalende lokale guider kender både landet, kulturen og vores rejsekoncept indgående – og det giver dig en autentisk, veltilrettelagt og sikker oplevelse fra start til slut.
Vi vægter at bruge lokale guider, da de har et langt bedre og mere nuanceret kendskab til landet end en dansk rejseleder. Det giver dig en dybere forståelse af destinationen og en mere ægte rejseoplevelse.
Adventuredk har eksisteret siden 2007 og har opbygget et tæt og personligt forhold til alle vores samarbejdspartnere, hvilket sikrer høj kvalitet og et trygt, velkoordineret rejseforløb.
Hvornår kan jeg senest melde mig til?
Der er et begrænset antal pladser på hver grupperejse, og derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig i god tid. De fleste vælger at bestille 3–6 måneder før afrejse for at sikre sig en plads.
På langt de fleste rejser har vi ingen fast tilmeldingsfrist, så du kan også tilmelde dig last minute, hvis der stadig er ledige pladser.
Er du i tvivl? Du kan gratis og uforpligtende reservere en plads. Skriv til info@adventuredk.dk, så holder vi den for dig, mens du beslutter dig.
Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf. 97 21 68 00, hvis du ønsker råd og vejledning til at finde din drømmerejse.
Er Adventuredk medlem af Rejsegarantifonden?
Ja, Adventuredk er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnummer 1875), hvilket giver dig den lovpligtige pakkerejsebeskyttelse og fuld tryghed, når du bestiller din rejse hos os. Alle vores rejser er registreret som pakkerejser, så du som forbruger altid er dækket efter gældende regler.
Vi er desuden medlem af brancheforeningen REJS – Travel Industry Denmark, som arbejder for kvalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i rejsebranchen.
Ønsker du at vide mere?
• Læs om Rejsegarantifonden her.
• Læs om REJS her.
Hvordan får jeg en flybillet?
Adventuredk sender et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du har mulighed for at flyve sammen med din gruppe. Det betyder, at alt er gjort klar for dig – du skal blot sige ja til flyforslaget, hvis det passer dig.
Vi anbefaler at rejse med store og anerkendte flyselskaber som Emirates, Turkish Airlines, Qatar Airways, Singapore Airlines, KLM, Air France, Lufthansa, Air New Zealand og Delta Airlines. Vi fraråder online bookingportaler, da de ofte giver dårligere service og mindre fleksibilitet ved ændringer eller aflysninger.
Hvis du ikke ønsker at benytte flytilbuddet, som Adventuredk fremsender gennem Rejsechefen, kan du sagtens bestille din egen billet, efter du har modtaget tilbuddet – og afrejsen er garanteret.
På hver rejse kan du se både ankomst- og afrejselufthavn, og vi hjælper dig altid gerne med rådgivning, hvis du ønsker sparring til valg af den bedste flyforbindelse.
Kan jeg rejse videre efter grupperejsen?
Mange vælger at rejse videre efter grupperejsen, og ofte finder flere i gruppen sammen og fortsætter som backpackere. Det giver en unik mulighed for at opleve endnu mere, rejse i eget tempo og forlænge din sabbatårsrejse, hvis du ønsker endnu mere eventyr.
Rejsechefen.dk kan hjælpe med tilbud på flybilletter til hele din rejse, så du får maksimal frihed og fleksibilitet – uanset om du vil hjem direkte, videre til nye lande eller forlænge rejsen med dine nye rejsevenner.
Hvad med forsikring?
Sørg for at være godt dækket ind på rejsen. Adventuredk tilbyder automatisk at tegne en Gouda rejseforsikring, som dækker alle de aktiviteter, der indgår på din rejse, så du kan føle dig helt tryg fra start til slut.
Har du allerede en rejseforsikring, kan du naturligvis fravælge Gouda og benytte din egen dækning. Det vigtigste er, at du rejser sikkert og er forsikret hele vejen.
Hvad med visum?
Vi hjælper dig med professionel rådgivning om visum til din grupperejse, så du altid ved præcis, hvad der kræves for at rejse ind i landet. Når du tilmelder dig, får du automatisk alle nødvendige visuminformationer, så du nemt og trygt kan forberede din rejse.
Hvilke vacciner skal jeg have?
Når du rejser med Adventuredk, får du 15% rabat på vacciner hos www.sikkerrejse.dk
Her kan du nemt se, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din destination, og du kan booke tid til vaccination på klinikker i hele landet.
Det er en god idé at booke vacciner i god tid, især hvis du skal på længere rejser til Asien, Afrika eller Sydamerika, hvor der ofte kræves flere doser.
Husk også, at Sygeforsikring Danmark giver tilskud til flere vacciner – perfekt for dig, der vil rejse langt på et sabbatårsbudget.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg under rejsen?
Hvis du bliver syg under rejsen, skal du altid kontakte din rejseforsikring og din lokale Adventuredk-guide. Vores guider har en 24-timers nødtelefon, så du kan få hjælp og vejledning, uanset hvornår du har brug for det.
Du er også altid velkommen til at kontakte Adventuredk direkte for råd og støtte. Vi er her for at sikre dig en tryg, sikker og velforberedt rejseoplevelse.
Kan jeg bruge grupperejsen til min uddannelse?
Et udlandsophold gennem Adventuredk kan være et stærkt plus i din kvote 2-ansøgning til en videregående uddannelse. Mange uddannelsessteder lægger vægt på livserfaring, modenhed og personligt engagement – og netop det får du gennem et struktureret ophold i udlandet.
Hos Adventuredk tilbyder vi officiel dokumentation for dit ophold, som du kan vedhæfte i din kvote 2-ansøgning. Det gør det nemt for dig at synliggøre dine kompetencer og den udvikling, du har opnået.
Det er dog altid en god idé at kontakte dit uddannelsessted for at høre, om et udlandsophold indgår i vurderingen til kvote 2 på netop din uddannelse.
Vores rejser giver dig værdifuld livserfaring, interkulturelle kompetencer og personlig udvikling – kvaliteter, der kan styrke dig både i din uddannelsesansøgning og på arbejdsmarkedet i fremtiden
Kan jeg kontakte Adventuredk i en akut situation?
Har du brug for akut hjælp eller vejledning under din rejse, står vores nødtelefon altid klar til at assistere dig. Via nødtelefonen kan du hurtigt få kontakt til din lokale guide, hvis der opstår uforudsete situationer uden for vores normale åbningstider.
Inden afrejse modtager du alle nødvendige kontaktoplysninger, så du kan føle dig tryg og godt forberedt på rejsen. Derudover er du altid velkommen til at skrive til info@adventuredk.dk, som tjekkes løbende, hvis du har spørgsmål eller brug for generel vejledning.
Hvordan får jeg mere at vide om Adventuredk's grupperejser for unge?
Du er altid velkommen til at deltage i et af vores gratis rejseforedrag, hvor vi fortæller mere om vores grupperejser, destinationer og de oplevelser, der venter dig. Har du spørgsmål, kan du få personlig rejserådgivning via vores chat eller ved at ringe på 97 21 68 00.
Du kan også finde masser af inspiration og rejsetips på vores Facebook, Instagram og TikTok. Vi hjælper dig i gang med dit næste eventyr – fra de første drømme til du står klar til afrejse.
Hvornår skal jeg betale?
Når du bestiller din rejse hos os, kan du sikre din plads med et depositum på blot 1.500 kr. Restbeløbet betales ca. 8 uger før afrejse, så du har god tid til at planlægge dit eventyr.
Ved sen tilmelding skal betalingen ske inden for 2 dage for at garantere din plads. Al betaling foregår via FI-kort, og vi modtager ikke betaling med kreditkort.
Du får alle nødvendige betalingsoplysninger samt betalingsfrister direkte på din faktura, så du altid har overblik over din booking.
Har du flere spørgsmål?
Skriv til info@adventuredk.dk eller kontakt os på chatten. Ring på telefon 97 21 68 00 eller besøg os på kontoret - Banegårdpladsen 6C, 1. sal i Herning.