River rafting på grupperejser for unge
River rafting er en af de mest actionfyldte aktiviteter på vores grupperejser for unge – og en oplevelse, du sent glemmer. Du sidder i en gummibåd sammen med andre unge og navigerer jer gennem brusende strømme, bølger og sving – guidet af erfarne instruktører, der lærer jer at samarbejde og holde balancen gennem det vilde vand. Uanset om du rafter i Ecuadors Amazonas, langs floderne på Sumatra, i bjergene i Nepal, gennem junglen på Sri Lanka, i de tropiske landskaber på Bali eller i det krystalklare vand i New Zealand, er du garanteret ét: adrenalin, grin og en stærk følelse af fællesskab.
De fleste ture foregår på kategori 3–5 floder – hvilket betyder, at alle kan være med, men at det stadig kilder godt i maven. Rafting kombinerer natur, action og samarbejde – og det er ofte netop disse øjeblikke, rejsende fremhæver som et af højdepunkterne på turen. Instruktørerne lærer jer at navigere gennem de store bølger, og sammen kommer I igennem de mange udfordringer, mens I kan nyde det smukke omgivelser omkring jer. River rafting er noget af det sjoveste og vildeste, man kan prøve.