Nepal
Sneklædte bjergtinder i Himalaya, fantastiske trekkingruter og spirituelle energier fra de smukke templer. Dette er Nepal. Et farvestrålende land med en meget anderledes kultur. I Kathmandus hektiske gader oplever I den enestående atmosfære, hvor et virvar af basarer, hellige køer, templer, knallerter og cykeltaxaer pryder gadebilledet.
Landet byder på oplevelsesrig trekking i Nepals bjerge. Her passerer man grønne risterrasser, hellige stupaer og små landsbyer, hvor man møder pilgrimme og stammefolk.Hvis du ønsker den ultimative udfordring i Himalayabjergene, kan du tage med på rejsen Nepal Everest Base Camp, hvor du vandrer 16 dage i de smukkeste omgivelser.