Singlerejser
Det kan være en udfordring at finde en rejsepartner, der deler dine præcise rejsedrømme – især når rejsemål, budget og rejseform skal passe sammen. Men fortvivl ikke! Hos Adventuredk tror vi ikke på “singlerejser” – vi kalder det grupperejser, fordi du aldrig rejser alene. På en grupperejse møder du jævnaldrende unge og voksne, som også drømmer om eventyr, fællesskab og autentiske oplevelser. Vi inddeler alle vores rejser i aldersgrupperne 18-24 år, 23-30 år og 28-39 år, så du får den rette dynamik og kan spejle dig i dine rejsekammerater.
Fællesskabet starter allerede inden afrejse, når du får adgang til en dedikeret Facebook-gruppe, hvor du kan lære de andre i gruppen at kende. Her kan I dele forventninger, stille spørgsmål og opbygge rejselyst sammen. Under rejsen er det gruppen, der skaber magien – gennem fælles oplevelser, adrenalinpumpende aktiviteter, gode måltider og afslappede stunder. Vores erfaring viser, at netop det sociale samvær og fælles minder er dét, der gør rejsen til noget særligt.