Bungy Jump – adrenalinkick i verdensklasse
Er du klar til det vildeste sus i dit liv? Et bungy jump er den ultimative adrenalinfyldte oplevelse, hvor du kaster dig ud fra en platform og mærker hele kroppen vibrere af spænding. Det er en rejse gennem tvivl, mod, jubel og ren eufori – alt sammen på få sekunder. Når du står på kanten og kigger ned, er spørgsmålet: Tør du? Og når du har sprunget, råber du: ”Jeg gjorde det!”
At springe bungy jump er en oplevelse, du aldrig glemmer – og følelsen af frihed, sus i maven og uovervindelighed er svær at sammenligne med noget andet. Elastikken strækker sig, og i de få sekunder, hvor du svæver gennem luften, føler du dig mere i live end nogensinde før. Det er en mental og fysisk grænse, du krydser – og den følelse sidder i kroppen længe efter.
Verdens fedeste bungy jump steder
Bungy jump blev kommercielt kendt gennem A.J. Hackett i New Zealand, hvor det hele startede ved Kawarau Bridge i Queenstown – og netop her kan du stadig springe i dag. Vil du endnu højere op? Så tag til Nevis (134 m) eller den ikoniske Bloukrans Bridge i Sydafrika (216 m), hvor du svæver i syv sekunder, før elastikken fanger dig. I Nepal kan du springe fra 160 meter fra en hængebro omgivet af frodig jungle og bjerglandskaber. Hos Adventuredk kan du vælge grupperejser, hvor bungy jump er muligt som tilkøb – så du kan krydse den af på din bucketliste, uanset om du rejser i sabbatår eller bare trænger til et livsændrende eventyr.
Stemningen er intens – og tryg
Det hele foregår med professionelle instruktører, som guider dig sikkert igennem oplevelsen. De skaber en fed og energisk stemning med musik og motiverende tilråb – men sørger samtidig for, at alt sikkerhedsudstyr og procedurer er i top. Du er altid i gode hænder, og det gør springet både trygt og endnu sjovere. Uanset om du springer fra en bro, klippe, kran eller bjergside, er bungy jump en oplevelse, der ændrer dig. Du har overlevet din egen frygt – og det giver en styrke, du tager med dig videre.